Gør dit minde personligt og uforglemmeligt

Jeg arbejder til daglig som jordemoder og kommer derigennem af og til i berøring med forældre, der mister et barn.

 

Efter nogle år at have været nøgleperson i forbindelse med spædbarnsdød erfarede jeg, at det var en lise for sjælen for de sørgende forældre at få et minde med sig videre i livet. Det kunne være et fodaftryk eller en lille bamse, men mange forældre fortalte mig sidenhen at stregtegning af deres lille barn alligevel var det bedste. Flere forældre har sågar valgt at hænge stregtegninger af deres afdøde barn op på væggen på lige fod med andre familiemedlemmer. 


Jeg har siden min tidligste ungdom tegnet og lavet billeder - jeg har nærmest fået det ind med modermælken, da min mor også er kunstner. Det har overvejende været akvarel og stregtegning, jeg har beskæftiget mig med.


Jeg har gennem årene været på tegnestudieture af flere omgange på Mallorca, og jeg har ligeledes taget kurser i croquis.


Se artikel fra Jyske Vestkysten "Nu kan vi dele mindet om Balder med andre"


Se artikel fra Jyske Vestkysten "Tegninger af døde børn hjælper forældre i sorg"


Se artikel fra dagen.dk "Tegner døde babyer for sørgende forældre"


Og se i TV Syd om baggrunden for tegningerne Jordemoder i Sønderborg bearbejder forældrenes sorg ved hjælp af tegninger af den dødfødte


Kvindeafdelingen på Hospitalsenheden Horsens har valgt at forære en stregtegning til familier, der mister et spædbarn. Chefjordemoder Jeanette Ziska siger at "Vi er meget glade for at du vil samarbejde med os omkring dine smukke billeder".